"Når vikler bliver indviklede"

Draw & fastest fingers

Draw:

De fleste vikler kan ikke købes direkte på producentens hjemmeside. Dette skyldes ofte, at der er lavet et ganske lille oplag af hver vikle. Viklernes publicering annonceres på viklemærkernes egne sider og deres facebook sider.

Ved draw, udfylder man en formular med egne oplysninger. Alle de indsendte formularer samles. Der bliver derefter trukket lod om retten til at købe viklen (Dette kaldes også draw to purchase) Du vil modtage en invoice, der ofte skal betales indenfor 6-24 timer efter modtagelse, ellers vil retten til at købe viklen bortfalde og invoice videregives til en anden. Der har ved enkelte tilfælde kun været tyve minutter til at betale i. Vær opmærksom på, hvad virksomheden skriver på deres side, når du tilmelder dig draw.

Der kan også gives “draw help”.

Da hver enkelt paypal adresse kun kan registreres én gang pr draw, er det svært at “skrabe” lodder sammen. Man kan derfor modtage draw help fra andre. De har muligheden for, at udfylde med dine oplysninger, dog ikke PP (paypal) adressen, der vil være din egen, som oftest. Modtager de en invoice, vil de kunne videresende den til dig og du vil derefter kunne betale den.

Fastest fingers:

De fleste vikler kan ikke købes direkte på producentens hjemmeside. Dette skyldes ofte, at der er lavet et ganske lille oplag af hver vikle. Viklernes publicering annonceres på viklemærkernes egne sider og deres facebook sider. Her angives dato og tidspunkt. Når tiden nærmer sig, er man nødsaget til at sidde klar ved computeren. Får du viklen i kurven først og er hurtig til at betale, er viklen din. Smøler man, kan en anden nuppe viklen fra dig… Ergo, du skal være hurtig på fingrene, hvis du vil have viklen. Ofte er disse vikler udsolgt indenfor få minutter…!