Viklemor fylder 1 år i dag
Sikken et år det har været med rutcheture både den ene og den anden vej…
Her, et år efter sidder jeg og tænker, at havde jeg vidst det, jeg ved i dag kunne det være, at viklemor aldrig var blevet til. Det er en ambivalent følelse at vide, at ens hjertebarn, har kostet så meget på så mange fronter. Men jeg håber og tror på, at tvivlerne har fået deres tvivl gjort til skamme – der var plads til os alle – Viklemor er stadig Viklemor, dog med nyt logo.
Viklesamfundet har ændret sig markant gennem det sidste år. Der er kommet en mere laissez faire holdning til viklerne og forventninger om, at man selvfølgelig bare sender et stykke stof, til flere tusinde kroner, på visit til en helt fremmed. Jeg har selv overvejet et par gange, om jeg skulle spørge ind til deres bil – om jeg ikke lige kunne låne den imens til en ferie i Sverige – jeg var nok ikke blevet populær på det, men tanken er sjov. Jeg sender dog ofte på ferie og pt er flere dyre vikler ude i det ganske land, men jeg sender ikke på ferie fordi det forventes eller kræves, så kommer der et blankt og rungende NEJ.
Viden søgning sker ikke tit mere, jeg oplever i stigende grad flere der stiller det samme spørgsmål… f.eks: Denne vikle er helt ny, den her knude skal da ikke være der, skal den?
Jo, det skal den; det er svært at lave én lang tråd til en hel vikle og derfor bindes der en lille knude til den næste tråd (weavers knot), den er hverken farlig eller trækker ned i pris. Det er en del af charmen, når man køber et produkt som er så unikt og ofte er lavet i hånden. Det er samme knuder der kommer i et tæppe, når man har skiftet fra en garnnøgle til en anden – brokker man sig over det, nej, for det er håndværk.
Vikler er unikke, med unikke vævninger og forskellige skønne materialer.
Jeg nusser om mine vikler, som var de små børn, og sørger for de er rene, foldede og ingen pulls har, men er vores ”generation” en saga blot efterhånden? Det må tiden vise…
Pruttemarkedet er overskyggende og unicorns vælter frem fra skabene. Jeg havde set det komme, allerede sidste år og tænker, at udbud er større end efterspørgsel og har været det et stykke tid. Derfor spørger jeg også mig selv, om viklefirmaerne vil overleve eller om de har lavet en intern strategi, der følger med den svingende udvikling og muligt manglende salg, indenfor vikleverdenen.
Heldigvis, har jeg nogle skønne vikler i skabet hvoraf de færreste skal videre. De fleste kommer til at blive for tid og evighed, så mine børn også kan vikle deres børn i de samme vikler. Jeg elsker den tanke og selv min mands vikle er blevet gemt, så han igen kan bruge den til sine børnebørn <3
Heldigvis er der også flere og flere, der vikler deres børn og giver dem tryghed, kærlighed og varme. Det glæder mig så meget, hver gang jeg ser et billede af et lille pus, der sidder og putter hos en forælder eller anden familie.
Blev endelig ved med at spamme <3
Viklemor siden får flere og flere besøgende dagligt – jeg glæder mig over, at så mange finder hjælp der. Mangler der noget, så send en mail, jeg skal gøre hvad jeg kan for at finde frem til et svar!
Viklevenner skal man ikke kimse af, for jeg har – uden tvivl – fundet nogle af mine bedste veninder i denne vikleverden, nogle jeg slet ikke vil være foruden! Tak for jer!!
De af jer, der har læst min blog vil vide, at jeg har ledt efter mine gamle barnepige i Thailand – i sidste uge blev hun lokaliseret og lever i bedste velgående. Jeg har nu hendes adresse og glæder mig helt vildt til, at jeg forhåbentlig ser hende igen til næste år <3
Jeg håber inderligt, at 2018 bliver et super godt år for jer alle og håber samtidig at jeg får endnu mere tid til at udvikle viklemor, til glæde for os alle.
Hold øje med viklemor siderne i dag – både på facebook og instagram – vi har noget i ærmet <3
re Dig.
