"Når vikler bliver indviklede"

Blog

Viklemor fylder 1 år i dag

Sikken et år det har været med rutcheture både den ene og den anden vej…

Her, et år efter sidder jeg og tænker, at havde jeg vidst det, jeg ved i dag kunne det være, at viklemor aldrig var blevet til. Det er en ambivalent følelse at vide, at ens hjertebarn, har kostet så meget på så mange fronter. Men jeg håber og tror på, at tvivlerne har fået deres tvivl gjort til skamme – der var plads til os alle – Viklemor er stadig Viklemor, dog med nyt logo.

Viklesamfundet har ændret sig markant gennem det sidste år. Der er kommet en mere laissez faire holdning til viklerne og forventninger om, at man selvfølgelig bare sender et stykke stof, til flere tusinde kroner, på visit til en helt fremmed. Jeg har selv overvejet et par gange, om jeg skulle spørge ind til deres bil – om jeg ikke lige kunne låne den imens til en ferie i Sverige – jeg var nok ikke blevet populær på det, men tanken er sjov. Jeg sender dog ofte på ferie og pt er flere dyre vikler ude i det ganske land, men jeg sender ikke på ferie fordi det forventes eller kræves, så kommer der et blankt og rungende NEJ.

Viden søgning sker ikke tit mere, jeg oplever i stigende grad flere der stiller det samme spørgsmål… f.eks: Denne vikle er helt ny, den her knude skal da ikke være der, skal den?
Jo, det skal den; det er svært at lave én lang tråd til en hel vikle og derfor bindes der en lille knude til den næste tråd (weavers knot), den er hverken farlig eller trækker ned i pris. Det er en del af charmen, når man køber et produkt som er så unikt og ofte er lavet i hånden. Det er samme knuder der kommer i et tæppe, når man har skiftet fra en garnnøgle til en anden – brokker man sig over det, nej, for det er håndværk.
Vikler er unikke, med unikke vævninger og forskellige skønne materialer.
Jeg nusser om mine vikler, som var de små børn, og sørger for de er rene, foldede og ingen pulls har, men er vores ”generation” en saga blot efterhånden? Det må tiden vise…

Pruttemarkedet er overskyggende og unicorns vælter frem fra skabene. Jeg havde set det komme, allerede sidste år og tænker, at udbud er større end efterspørgsel og har været det et stykke tid. Derfor spørger jeg også mig selv, om viklefirmaerne vil overleve eller om de har lavet en intern strategi, der følger med den svingende udvikling og muligt manglende salg, indenfor vikleverdenen.
Heldigvis, har jeg nogle skønne vikler i skabet hvoraf de færreste skal videre. De fleste kommer til at blive for tid og evighed, så mine børn også kan vikle deres børn i de samme vikler. Jeg elsker den tanke og selv min mands vikle er blevet gemt, så han igen kan bruge den til sine børnebørn <3
Heldigvis er der også flere og flere, der vikler deres børn og giver dem tryghed, kærlighed og varme. Det glæder mig så meget, hver gang jeg ser et billede af et lille pus, der sidder og putter hos en forælder eller anden familie.
Blev endelig ved med at spamme <3

Viklemor siden får flere og flere besøgende dagligt – jeg glæder mig over, at så mange finder hjælp der. Mangler der noget, så send en mail, jeg skal gøre hvad jeg kan for at finde frem til et svar!

Viklevenner skal man ikke kimse af, for jeg har – uden tvivl – fundet nogle af mine bedste veninder i denne vikleverden, nogle jeg slet ikke vil være foruden! Tak for jer!!

De af jer, der har læst min blog vil vide, at jeg har ledt efter mine gamle barnepige i Thailand – i sidste uge blev hun lokaliseret og lever i bedste velgående. Jeg har nu hendes adresse og glæder mig helt vildt til, at jeg forhåbentlig ser hende igen til næste år <3

Jeg håber inderligt, at 2018 bliver et super godt år for jer alle og håber samtidig at jeg får endnu mere tid til at udvikle viklemor, til glæde for os alle.

Hold øje med viklemor siderne i dag – både på facebook og instagram – vi har noget i ærmet <3

En hyggelig weekend

Kære dig

Jeg har været stille længe – det beklager jeg – men det er med god grund. Der arbejdes rigtig hårdt på de nyeste opdateringer til Viklemor.

Fredag eftermiddag kørte jeg mod Fyn sammen med Viklemors IT nørd – Jimmy – til en weekend uden mand og børn for, at lære mere om systemerne bag viklemor.

Det har været en helt fantastisk og lærerig weekend, jeg lige er hjemvendt fra, og jeg er blevet meget klogere. Det bliver rigtig spændende, at sidde at nusse med alt det jeg har lært.

Kommer der et lille “hop” på siden når du er derinde, så er det mig der sidder og leger. Håber i vil bære over med mig.

De nyeste tekster er allerede uploaded og ligger klar til at læse på www.viklemor.dk, der kommer flere over det næste stykke tid.

Og så har vi selvfølgelig meget mere i ærmet til fremtiden, som jeg glæder mig til at dele det med jer <3

Håber i har haft en god weekend
Kh Annette aka Viklemor

Tak til jer

 

 

re Dig.

Hvis du læser dette, er du en af mange, jeg gerne vil takke <3

Denne side er nu tre måneder gammel og sikke en ruchetur det har været.

 

Hele idéen med vikemor, dk, startede faktisk for knapt to år siden.
Mine egne frustrationer og kampen om ” tilladelse” til at få viden omkring bæring, grundlagde det hele. Dengang var der ikke mange viklemødre og markedet var slet ikke så overvældende, som det er i dag. Man gik nærmest tiggergang for viden og man var heldig, hvis man kom “under vingerne” på en garvet viklemor, eller hvis man nåede at snuppe en Linushcka, når de en sjælden gang kom til salg. Man følte sig ofte dum, når man stillede spørgsmål og slettede gerne igen, når der ikke kom svar…

 

 

Dét med tiggergangen fik mig til at samle min viden. Ikke for at lave denne side, men for min egen skyld…

 

Månederne gik og min lille “vidensbank” blev stille og roligt større.

 

Under en middag hos nogle dejlige venner, talte vi om denne “ind-viklede” verden. Jeg fortalte om mit syn og hvor hårdt det måtte være for de nyest tilkomne.

Her blev der stille et split sekund, hvorefter de sagde; at jeg selvfølgelig skulle lave en side, med mit samlede materiale på, så det blev lettere for andre.

 

Men at lave en side er ikke altid lige til og slet ikke for mig. Min mand er klart den tekniske trold i huset, selvom jeg stadig kan tage billeder og sætte en lampe op.

Men mine kære venner kendte en, der nok ville hjælpe… to uger efter ringede Jimmy og sagde: “Jeg hører vi skal lave en side sammen”  – jeg blev faktisk ret så paf…!

 

Navnene havde jeg allerede købt, for jeg var slet ikke i tvivl om, at mit vennepars idé, var helt rigtig. Hvorfor skulle andre ikke også have glæde af det

 

Så sagt, så gjort… eller… tæt på…! Men herfra tog tingene fart og før jeg fik set mig om, stod siden klar.

 

Det har ikke været lige populært i denne verden, at jeg har foræret den gyldne viden til “pøblen”, men jeg fortryder ikke, og jo mere man kæmper imod mig, jo mere bider jeg fra mig.

Viklemor.dk  har mange besøgende om dagen og jeg glæder mig voldsomt over, at den skaber så god en oversigt for så mange, så de føler, at de tør springe ud i vikleverdenen.
Det var nemlig hele formålet med, at lave siden – at flere ville vikle deres børn og få samme glæde ud af det, som jeg har <3

Det giver mig også lyst til at fortsætte min videns søgning, til siden. Derfor kommer der mange nye opdateringer, her på siden, i juni som jeg glæder mig allerede til, at dele med jer.

 

TAK FOR JER og tak fordi i læser med <3 

 

En ekstra tak til Jimmy og D&D. Uden jer, ville viklemor ikke eksistere :-*
Føler du, at der mangler noget viden på siden, så send mig en mail på info@viklemor.dk, så skal jeg gøre hvad jeg kan for, at få det med i opdateringen.

Husk, at viklemor også har et Galleri og to BST grupper på facebook.com

Kom og vær med <3

https://www.facebook.com/groups/1240813862669713/
https://www.facebook.com/groups/1766671420254411/
https://www.facebook.com/groups/1824731331126953/

Når en skør idé bliver til virkelighed

Jeg fik en tosset idé, da jeg sad og kiggede på et lækkert scrap fra min yndligsvikle!
Det ville gøre sig som et fantastisk slips til min kære mand. Så tænkt, så gjort!

Det meste er syet i hånden og resultatet er blevet virkelig godt.

Jeg lavede et mønster ud fra et gammelt slips. Derefter lavede jeg et mini slips til,at stive det rigtige slips af indeni. Får at inderslipset ikke glider, når det hele samles, ries inder slipset fast. Resten af slipset er syet sammen i hånden.
Del gerne dine bære billeder eller billeder der relaterer til det, på “Galleri Viklemor” på Facebook.
Slips i produktionSlips i produktion  Slips i produktion

Få Viklemor med overalt

Nu kan du få direkte adgang til Viklemor med vores App til Android.

Scan QR koden på billedet, download og så er den klar til brug!

Vi arbejder fortsat på en version til Apple.