Syntetiske
Akryl:
Kunstig fiber, lavet på olieprodukter. Det er let og blødt, smudafvisende, upåvirkelig af møl og reagerer ikke på sollys i forhold til at miste farve eller struktur. Det kan smelte ved varmekontakt og holer på varmen. Ofte spindes det sammen med andre materialer f.eks bomuld og uld, da det derfor bedre holder formen og får en mere naturlig følelse i hånden. Ved spinding med andre materialer, kruser akrylen ofte og bliver luftig. Det giver en stor isolerings styrke.
Courtelle:
Akryl har mange navne, bl.a Courtelle. Se akryl ovenfor.
Dralon:
Akryl har mange navne, bl.a dralon. Se akryl ovenfor.
Elastan:
Naturlig gummitråd omspundet med bomuld for, at gøre tråden mere varmebestandig, så den ikke smelter ved f.eks strygning.
Modal:
Cellulose fibre fra bøgetræer. Forarbejdningen gør den semi syntetisk. Minder om viscose, men har en anden struktur, da den er trukket i sidste del af forarbejdelsen, i forhold til viscose. Modal er stærkt med godt stræk og minder meget i evnerne om bomuld, både i våd og tør tilstand. Ofte spindes den sammen med bomuld, som derefter merceriseres. For en vikle betyder det, at den ikke så nemt vil krølle.
Nylon:
Laves af syntetiske pylomer. Bruges ofte i kombination med f.eks bomuld, da det tilfører bomulden slid styrke, glathed og gør det mere smudsafvisende. Nylon holder på fugten og transpirerer ikke, så uden bomulden vil det blive en fugtig oplevelse. Nylon skaber også statisk elektricitet.
Orlon:
Akryl har mange navne, bl.a Orlon. Se akryl ovenfor.
Polyamid:
Kært barn har mange navne, se Nylon ovenfor.
Polyester:
Syntestiske pylomer med høj brudstyrke og selvslukkende, når de udsættes for ild. Som nylon bruges det ofte sammen med bomuld og gør viklen mere glat og smudsafvisende.
Repreve:
Laves af genbrugsflasker (plastik) også kaldet recycles polyester. Repreve er meget stærkt og smudsafvisende. En repreve vikle har ofte brug for at blive gået til. det skyldes dog ikke selve repreve delen, men hårdheden af den bomuld/den er vævet med. Den sammensættes ofte med naturmaterialer om bomuld, men spindes ikke med i samme tråd. Derfor er reprevevikler også nemme at farve, da bomulds delen tager godt imod, men den anden del af mønstret forbliver i samme farve.
Viscose:
Går også under “Rayon”. I EU, incl Danmark, må betegnelsen Rayon ikke benyttes i fiberholdsmærkning. Derfor bruges betegnelsen viscose. I USA bruges betegnelsen rayon. Viscose/rayon er regenereret cellulose, naturmateriale, der er spundet til fibre. Råmaterialet til rayon og viscose er ofte rester eller affald fra bomuldsproduktionen. I nogle tilfælde, kan det også være kemisk renset træmasse.