Base size
Base Size og længder
Base size er et af de mest gængse udtryk indenfor vikling. De fleste har str 6 som base size.
Base size dækker over vikleudgangspunkt “0” i viklesprog. Okay, tænker du nok, men hvorfor str. 0 OG str. 6. Har hun selv styr på det?
Jo, det går faktisk meget godt og her kommer forklaringen. Base size er 0 når man beregner til andre bindinger. En front wrap cross carry (FWCC) skal kunne bindes i din base size uden for lange haler (haler = overskydende stof der hænger, når knuden er bundet).
Jeg er selv en kraftig kvinde, så min base er en lang 6´er. (forskellen på lang og kort læses under længder længere nede).
Når du har fundet en ønsket binding, bliver denne måske beskrevet som base -2. Bruger du en str. 6 som base, vil den viklelængde, du har behov for til den nye binding, være en str. 4.
Flotte finishes (afslutninger) kan ofte kræve lange haler (overskydende stof) efter en binding. En celtic knot finish kræver meget ekstra. Ofte vil den være base size + 2. Nogle kan dog lave den med base +1, hvis den er lang.
For mit vedkommende vil det betyde, at jeg skal bruge en str. 8 til en celtic knot.
Base size er ligeså individuelt som sko. Hvilken model skal man vælge, hvis man f.eks. Har høj vrist eller bred fod?
Fingerreglen er:
XS |
Str 4 |
S – M | Str 5 |
L – XL | Str 6 |
XXL | Str 7 |
Eller kig på skemaet:
Længder
Kort eller lang vikle? (se base size)
Når man taler om vikle længder, vil man ofte møde udtrykkene “kort” og “lang “.
Hvis du kigger på skemaet nedenfor viser det de generelle vikle længder. Har du f.eks. en vikle, der er 4,3 meter, svarer det til en lang 5´er.
En vikle på 4,45m vil svare til en kort 6´er.
Vær opmærksom på, at køber du vikler fra Amerika, kan viklen have andre mål end disse oplyste mål. Det kan f.eks dreje sig om Pavo. Tjek op på det inden, så du ikke får bestilt en forkert størrelse.
Håndvævede vikler opgives ofte i meter og ikke i størrelser. Her tales der bl.a. om Pamir og Farideh.
Hvilken størrelse tøj bruger du?
Vikle størrelse/længde | Bæringer |
Str. 1: 2.0 – 2.5 meter | Rebozo binding |
Str. 2: 2.6 – 2.7 meter | Super kort binding |
Str. 3: 3.1 – 3.2 meter | Kortere bindinger |
Str. 4: 3.6 – 3.7 meter | Korte bindinger |
Str. 5: 4.1 – 4.2 meter | Lille base |
Str. 6: 4.6 – 4.7 meter | Gennemsnitlig base størrelse |
Str. 7: 5.1 – 5.2 meter | Større base størrelse |
Str. 8: 5.5 – 5.8 meter | Lange bindinger og flotte afslutninger |
Udtrykket “binder kort”, vil du støde på i videoer og samtaler om bindinger.
Når man binder en vikle, er der meget forskel viklens tykkelse. I en kendt binding, vil du en dag stå med en “tyk” vikle, der ikke giver ligeså lange haler, som du er vant til. Den er måske vævet anderledes eller med andre materialer der gør, at den “binder kort”. ”Binder kort” giver meget kortere haler.
“Binder langt” er så fuldstændig det modsatte i denne sammenhæng.