Bærevejledning
Sikkerhed i vikler:
Det er vigtigt, at tænke på sikkerheden, når man vikler. Det er samtidig en god idé, at holde sig opdateret med de nyeste anbefalinger. For år tilbage anbefalede man vuggestillingen, men det gør man ikke længere, da det kan være problematisk at holde luftvejene, på små børn, frie. I store træk handler sikkerhed i vikler og bæreseler om sund fornuft, gør aldrig noget som du ikke ville gøre med et barn i armen. At løbe, køre bil, gå på stiger, lave mad over gas eller åben ild, ride på heste og cykle er f.eks. et no go. Sørg altid for at have fornuftig påklædning og sko på og at du kan se hvor du går.
Man skal ikke underkende den vægtforskydning det giver at binde 2-20 kg ekstra på sin krop, ens balancepunkt ændrer sig og det bliver man nød til at tage højde for, især når man går på trapper. Især store børn fylder meget, og det skal man også lige være opmærksom på når man lige skal forbi tante Olga i køkkenet eller går en tur i storbyen. De rammer hurtigt en dørkarm eller væggen.
Det kan være fristede at binde store babyer og børn på ryggen hvis man er på storbyferie, men vær opmærksom på at det kan være bedst for alle parter at binde barnet på front. Dels for at skærme barnet for får mange indtryk og dels for at beskytte barnet imod folk, der går ind i en eller at barnet kan komme til at sidde i klemme i en metro eller lign. Der er mange museer der ikke tillader børn i vikler når de er bundet på ryggen, netop, fordi den der bærer, ikke har samme fornemmelse af afstand og derfor kan komme til at gå ind i nogle af museets genstande.
Sørg for at dit barn ikke kan nå ting, de kan vælte og hold dig fra varme drikke og skarpe genstande. En af de vigtigste ting at sørge for er at holde babys luftveje fri! Du skal sørge for at babys hage ikke rammer babys bryst. At barnet sidder højt og frit i en alders svarende oprejst position og at der ikke er noget stof henover babys hoved, der spærrer for et frit åndedræt. Babys hoved skal være tæt nok til du kan bøje din nakke og kysse babys hoved. Når man køber en ny vikle eller bæresele, så følger der sikkerhedsinstrukser med. Disse ligger også på producentens egen hjemmeside.
Sørg for at læse vejledningen igennem, også senere, vis du kommer i tvivl om noget sikkerhedsmæssigt eller skal sælge din vikle videre. I sikkerhedsvejledningen vil der være både tekst og grafiske billeder, her vil du kunne se den korrekte måde at bære på, for lige præcis dét produkt du har købt. Har du købt dit bæreredskab brugt, så spørg gerne sælger, om der følger en vejledning med. Hvis der ikke gør, så sørg for at gå på producentens egen hjemmeside og læs den der.